|
![]() |
|
Året var 1985. D. 15 oktober kom et hoved, to små fødder, en naglestreng og hvad der ellers hører med, til verden. Navnet var de første 6 måneder Puttennutten, hvorefter min familie fandt ud af at Eva måske klingede lidt bedre. Jeg voksede op med min familie i Stubbekøbing på Nordfalster, indtil jeg for fem år siden flyttede med mine forældre til Falsters hovedstad, Nykøbing. Når jeg en dag kommer hjem fra Sydamerika, er planen at flytte til København og starte studie. Jeg vil gerne studere Spansk og Amerikanske studier på CBS. Rejseliv Lige siden jeg var lillebitte begyndte eventyrene. Min familie lærte mig at sætte pris på verden og dens natur. I de unge år rejste vi hovedsageligt i Europa. Mit første besøg til det amerikanske kontinent blev dog lidt af et vendepunkt i mit liv. Jeg besøgte med min familie på en 6 ugers lang sommerferie den amerikanske østkyst, og jeg blev dybt fascineret af alt hvad jeg så. Jeg var ikke særlig gammel, men kulturen og menneskene gjorde kæmpe indtryk på mig. Min første solotur, var dermed også til USA, denne gang til Californien, hvor jeg i et år skulle fungere som udvekslingsstudent. Jeg levede et amerikansk liv, hvor jeg boede hos en familie og gik på high school. Jeg lærte mange ting i løbet af året. Dels om mig selv og dels om USA. Min interesse til landet var stadig stor, men jeg så også mere kritisk på tingene. Året efter jeg kom hjem fra USA begyndte min store fascination af Latinamerika. Jeg var sammen med min søster på seks ugers backpacking igennem Mellemamerika, med start i Mexico og i Costa Rica. Siden da, har jeg besøgt Latinamerika adskillige gange, og jeg er blevet helt forelsket. Livsstilen, kulturen, musikken, folket, historien...det hele er dybt fascinerende. Jeg kan nu slet ikke få nok af at udforske det latinamerikanske kontinent. Og det skal nu ses på cykel, hvor jeg langsomt men sikkert(!) kan bevæge med ned igennem Sydamerika, og opleve kontinentet på tæt hold. Vigtige rejser i mit liv: 1985-2005: Diverse bilferier på kryds og tværs igennem Europa 1985-2005: Den årlige skitur. De yngre år hovedsageligt i Norge, men siden da har præferencen været Alperne 1991: Cykeltur med familien på Korsika 1994: Cykeltur med familien: Falster-Venedig 1996: Hele Familien Køngerskov på tur til Tyrkiet 1999: 6 uger på USA’s østkyst med familien 2001/2002: På udveksling i det sydlige Californien 2003: 6 ugers backpacking i Mellemamerika med søster 2004: efterårsferie i Mexico med veninde 2006: 5 måneders backpacking i Syd, Mellem –og Nordamerika med veninde 2006: efterårsferie i Colombia med far og bror 2007/2008: ON THE DUSTY ROAD s igennem Sydamerika på cykel |
![]() |
![]() |